www.hot-shots.dk





13-06-2010

BFC laver samarbejde med Idrætshøjskole

Et formaliseret samarbejde mellem BFC og NiH er nu klar til at løbe af stabelen.

Vi har igennem længere tid gået og overvejet hvordan vi kunne få et tættere samarbejde med NiH der jo ligger her midt i Brønderslev, udtaler formand for BFC, Jeppe Bisgaard, derfor er vi også tilfredse med den meget positive modtagelse vores henvendelse har fået, bl.a. fra højskolens forstander Louis Mogensen.
Vi indleder nu et samarbejde hvor unge, fra Danmark, og hele Norden kan få en stor oplevelse ved at kombinere et højskoleophold med at deltage i klubbens eliteholdstræning og kampe, både på dame og herresiden.
Ved at indgå en sådan aftale vil den enkelte elev både kunne slippe med en lavere betaling for opholdet, og spillere der har eliteholds niveau vil endvidere opnå de samme fordele m.h.t. udstyrs-sponsoraftaler som klubbens øvrige elitespillere.
Ordningen er for alle unge, uanset floorball niveau, er man ikke til elitefloorball kan man deltage i træningen og kampe på andre af klubben hold.

Vi ser også frem til et tættere samarbejde med BFC, udtaler skolens forstander Louis Mogensen, vi har som en af de få højskoler i forvejen en floorball line, men eleverne kan naturligvis, efter eget valg, også deltage i andre af vores idrætsaktiviteter.
Et højskole ophold er en oplevelse for livet og vi har tidligere haft elever her på skolen der samtidigt, med stor succes, og til glæde for alle, har spillet floorball i BFC.