Om Brønderslev Hot-Shots

Brønderslev Floorball Club – Hot Shots.
Milepæle i klubbens historie.

1991, opstart via kammerater der gik sammen om at spille floorball på initiativ af Brian Balle og Morten Henningsen, der kom i kontakt med sporten via Handelsskolen i Hjørring og kammeraten Steen Krage, der
spillede i Hirtshals Vikings. Holdet fik sit navn efter dets første sponsor, Galliano Hot Shots, et likørmærke som Kjeld Balle, far til Brian, forhandlede.
Holdet spillede sæsonen ud inden stiftende generalforsamling d. 23 december på Smalbyvej hos Claus Schmidt. Den første bestyrelse så således ud: Formand Brian Balle, Næstformand Morten Henningsen.
Kasserer, Anders Jørgensen og Menig medlem Henrik Dahl Nielsen.

1993/94 afholdes DM Slutspil i Brønderslev Hallen og BFC – Hot Shots får sin allerførste medalje, som var af
Bronze. Holdets træner var Søren Møller Abildgaard.

1995/96 Klubben opretter dameafdeling.

1996/97 Klubben opretter Fodbold afdeling. I Floorball er BFC Hot Shots endelig i en DM-finale, men taber 4-3 til Herlev FC og får dermed sin første DM Sølvmedalje. Trænere var Per Rams og Per Frederiksen.

2000/2001 er næste gang BFC – Hot Shots er med i en DM Finale, der afvikles over 2 kampe. Vi taber begge til Herlev FC. Træner er svenske Søren ”Söppe” Carlsson.

2002/03. 1. holdet tæt på at rykke ud af Eliteserien og må ud i nedrykningsspil mod Odense FC, Århus FK.
BFC Hot Shots ansætter Coach Jesper Thomsen til nedrykningsspillet og han fik topmotiveret holdet til en nærmest overmenneskelig indsats og med uafgjort 3-3 i allersidste kamp mod oprykningsfavoritterne Århus
FK, dermed bibeholdt BFC Hot Shots pladsen i Danmarks bedste floorball række!!

2005/06 er klubben tilbage i toppen af dansk floorball efter nogle år med 3. og 4. pladser og spiller endnu engang DM Finale med nederlag til følge. Spillende træner er Kim Olesen.

2015/16 er DM Guldet endelig en realitet efter små 25 års jagt, holdet snupper også Pokalguldet, så dermed er ”The Double” hjemme efter en perfekt sæson til klubbens flagskib. Træner er atter Kim Olesen,
der er tilbage på trænerpladsen, efter en pause i Brønderslev.
Klubben modtager NORDJYSKE´s Idrætspris på 100.000kr.

Fortsættes………

En stor tak til Tex (Henrik Dahl Nielsen), som har lavet denne historiske gennemgang for os.

Scroll to top